SFO

SFO Glostrup Skole

På hver af de fire skoler, som udgør Glostrup skole, er tilknyttet en SFO. Der er i alt ca. 840 børn fordelt på de fire SFO’er. Der er i alt ca. 75 ansatte i SFO. På Glostrup skole benytter ca. 95 % af alle børn i indskolingen SFO tilbuddet.

 

SFO skal danne den sidste del af en sammenhængende hverdag for børn på Glostrup skole. Aktiviteterne i SFO, tager udgangspunkt i børnenes læring, dannelse og trivsel. Aktiviteter i SFO har som udgangspunkt rodfæste i barnets frie valg og den læring og dannelse, der er i dette. Pædagogerne på Glostrup skole er centrale for den sammenhængende dag for primært børn, men også forældre.Derfor har det stor betydning, at pædagogerne deltager i undervisningen i hele skoleforløbet, hvor de bidrager med deres særlige kompetencer blandt andet for at sikre denne sammenhæng også i forbindelse med de overgange, børnene oplever flere gange i løbet af deres skoleforløb. Den sammenhængende skoledag for børnene betyder også, at primært klubben har en opgave i at udvikle samarbejdet med det omgivende samfund, eksempelvis idræts- og foreningslivet.

 

Fællesskaber

I SFO er der særlige muligheder for at skabe en inkluderende fællesskaber, hvor børn og unge oplever at være en del af fællesskabet og, hvor de udvikler sig socialt og personligt og trives, hvilket har betydning for den enkeltes faglige udvikling. SFO har også en særlig opgave med at arbejde med at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Både SFO arbejder med differentierede deltagelsesmuligheder for alle børn og unge, for at give alle en mulighed for at kunne udnytte sit potentiale bedst muligt og sikre, at alle udvikler selvværd, livsduelighed og medborgerskab.

 

SFO’ens kerneopgave 

SFO’en er et pædagogisk tilbud til alle børn i indskolingen, dvs. fra 0.-3. klasse. SFO’ens kerneopgave er, at skabe en meningsfuld og udviklende eftermiddag for de børn, hvor viden, færdigheder og kompetencer er vigtige pejlemærker.

Alle pædagoger i SFO lægger timer i skolen og det betyder, at der er en tæt sammenhæng mellem det enkelte barns dag i henholdsvis skole og SFO, som giver de professionelle rigtigt gode muligheder for at tilgodese det enkelte barns behov på bedst mulig vis inden for de givne rammer. Til hver klasse er der knyttet 1-2 pædagoger, som har det primære ansvar for at sikre det enkelte barns og klassens trivsel.

140217-142143-300x281